Om os
Bag Blooming Tables står vi, Sabrina og Rebekah. Vores fælles interesse for blomster, design og fester blev begyndelsen på Fest & Flora. Da vi ønskede at udvide med serviceudlejning, overtog vi i oktober 2026 Blooming Tables og samlede vores virksomhed under det nye navn.
Sabrina driver til dagligt Blomsterhuset i Børkop, som Blooming Tables nu er en søstervirksomhed til. Med sin erfaring som florist skaber hun blomsterdekorationer og kombinerer farver, former og detaljer, der giver festen stemning.
Rebekah er uddannet event manager og multimediedesigner og arbejder med planlægning, design og styling. Hun står også selv for at fremstille de skilte og tryk, der giver jeres fest et personligt præg.
.
En fælles passion for smukke setups og fester i særklasse
Vi tror på, at de smukkeste minder begynder med de små detaljer. Et smukt dækket bord, blomster i de rette farver og et personligt velkomstskilt er alle med til at skabe en stemning, hvor både I og jeres gæster føler jer velkomne.
Derfor tager vi udgangspunkt i jer og den fest, I ønsker at holde. Sammen får vi service, blomster og pynt til at spille sammen, så der er en rød tråd gennem hele fejringen.
Fra vores base i Vejle tilbyder vi blomster, styling og udlejning til private fester og firmaarrangementer. I kan leje enkelte elementer og selv stå for opsætningen eller lade os hjælpe med at samle det hele.